23948sdkhjf

Velux sælger fortsat i Rusland

Ovenlysproducentens Rusland-direktør er relativt optimistisk trods den aktuelle uro i landet.
I Jaroslav, cirka 250 km fra Moskva, ligger fabrikken MD-RUS, hvor Velux producerer sine ovenlysvinduer til det russiske marked.

Velux Gruppen har været til stede i landet siden 1991 og beskæftiger i dag flere end 200 medarbejdere, heraf godt 100 i salgsselskabet Velux Zao. Her ser man optimistisk på tilværelsen trods den højspændte politiske situation.

Salget er fortsat i gang, og især fra det private boligmarked mærker Velux stor interesse, fortæller direktøren for Velux’ russiske aktiviteter, Jesper F. Petersen, til Licitationen:

- Jeg tror, at vi, med vores lokale forankring, har bedre muligheder for at klare os gennem krisen. Virksomheder, der producerer lokalt, er heldige. Og vi mærker fremgang efter de hårde år efter finanskrisen. Russerne efterspørger vores varer og er ikke interesserede i, om produktet er dansk eller kommer andre steder fra. Det vigtigste er, at de opfylder kundernes behov, siger han til avisen.

Jesper F. Petersen erkender, at det går lidt langsommere med salget end i begyndelsen af året, men han understreger, at det aktuelle salg er på niveau med samme periode sidste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11