23948sdkhjf

Frøslev Træ: Stort behov for oplysning omkring bæredygtighed

Handels- og engrosvirksomheden Frøslev Træ vil gerne være med til at fremme bæredygtigt træ på det danske marked og har derfor meldt sig ind i FSC Danmark.
Frøslev Træ blev FSC-certificeret i juni 2011 og mærker generelt en stigende efterspørgsel på certificerede varer.

- Vi oplever lige nu et marked, som har stort fokus på bæredygtighed. Mange tømmerhandler og byggemarkeder lader sig selv certificere, og selv om det er noget, som har været i proces i mange år, er det først nu, at vi rigtig begynder at mærke effekten, fortæller Udviklingschef Morten Erikstrup til FSC Danmarks hjemmeside.

Der er dog fortsat et stort behov for oplysning, og derfor er medlemskabet af FSC Danmark et valg, som har været nemt at træffe:

- Vi føler, at der stadig er et stort behov for oplysning omkring bæredygtighed, både direkte til forbrugerne, men også til projektmarkedet. Her ser vi FSC Danmarks rolle som betydningsfuld, og vi ser også en god mulighed for samarbejde på tværs af organisationen, om udbredelse af information, siger Morten Erikstrup.

Medlemskabet skal ses som et udtryk for, at Frøslev Træ vil være en aktiv deltager i FSC. Det betyder både deltagelse i networking, arrangementer og ikke mindst at være med til at udbrede information om FSC og bæredygtighed til virksomhedens brede kundeskare, som primært er de 450 byggecentre i Danmark.

- Vi tager medansvar for vidensdelingen, det føler vi, som en betydelig leverandør på markedet, en stærk forpligtelse for, siger Morten Erikstrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078