23948sdkhjf

Kort nyt fra træ- og møbelbranchen

Wood Supply smler stort og småt fra branchen. Læs i dag om UniZ, Evomove, HTH og Jem & Fix.
UniZ i alliance med Armet
UniZ, som gennem mere end ti år har leveret institutions- og erhvervsmøbler til danske og norske forhandlere, har indgået aftale med Armet s.p.a. om salg og markedsføring af møbler i Area Declic kollektionen i Danmark og Norge.

Kollektionen består blandt andet af klapstole med meget lang levetid og med stort designindhold, samt loungemøbler til både receptioner og fællesområder for skoler og institutioner, hvilket dækker et voksende behov.

- Salget af klapstolene er allerede i gang og vokser, og så snart forhandlere, indretningsarkitekter og kunder får øjnene op for mulighederne i den øvrige kollektion, vil det også vokse, siger Lars Gerner fra uniZ.

Reddot-vinder starter i hjembyen
Ønskebørn i Horsens bliver den første butik i Jylland til at forhandle den prisvindende børnestol ”Nomi”, som Evomove A/S har udviklet i samarbejde med den norske designer, Peter Opsvik, manden bag den berømte Tripp Trapp-stol fra 1972.

- Jeg glæder mig meget over samarbejdet med Ønskebørn i Horsens, hvor jeg har tilbragt en stor del af mit liv og stadig har familie. Her vil der være mulighed for at opleve Nomi 'live' og tale med specialuddannet personale, der kan demonstrere stolens mange fordele, siger Evomoves stifter, Jan Andersen, ifølge Onsdagsavisen Horsens.

Nomi vandt tidligere på året en "Red Dot Award i kategorien ”Best of the Best" som et af blot 72 designprodukter fra hele verden.

HTH fortsætter sponsorat
Håndboldklubben Skjern Håndbold har forlænget aftalen med en af sine store partnere, HTH, for yderligere to år. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Med udvidelsen af Skjern Bank Arena ser vi nye og flere attraktive muligheder, som kan skabe merværdi for både vores kunder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Det har helt klart været en medvirkende årsag til at HTH har udvidet sit partnerskab med Skjern Håndbold markant, siger Lars Bay-Schmidt, der er administrerende direktør i HTH’s moderselskab, Nobia Denmark A/S, til avisen.

Jem & Fix runder 96 butikker i Danmark
Tirsdag den 19. august åbner Jem & Fix en ny 800 m² stor butik på Håndværkervej i nordjyske Fjerritslev.

- Efter 26 år i branchen står der stadig lave priser og fortsat vækst på programmet, og vi har en klar målsætning om at nå 125 butikker i Danmark inden udgangen af 2016, siger salgs- og indkøbsdirektør i Jem & Fix, Claus Petersen.

Jem & Fix vokser også i Sverige. Med det nylige opkøb af den svenske konkurrent Cheapy får lavpriskæden 32 svenske butikker og hermed er butiksantallet i Sverige mere end fordoblet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078