23948sdkhjf

Uensartet implementering af EUTR bekymrer Dansk Træforening

KLUMME: EU's Tømmerforordning, også kaldet EUTR, forbyder markedsføring af ulovligt træ i EU, men flere medlemslande svigter deres forpligtelser.
Næsten halvandet år efter ikrafttrædelsen af EUTR har EU-Kommissionen nu offentliggjort en oversigt over medlemslandenes implementering af EUTR. Det er ikke særlig opmuntrende nyt.

Hele 12 medlemslande lever fortsat ikke op til samtlige forpligtelser og fire lande; Spanien, Polen, Ungarn og Malta, overholder ingen af de tre forpligtelser (udpegning af kompetent myndighed (artikel 7), indførelse af sanktioner (artikel 19) og tilsyn med berørte virksomheder (artikel 10)).

Danmark er blandt de 16 lande ,der lever op til samtlige forpligtelser.

Ser frem til planlagt revision
Dansk Træforening har fra første færd været grundlæggende bekymret for, om EU’s tømmerforordning ville blive implementeret ensartet i EU’s medlemslande, og bekymringen for en uensartet implementering deles af rigtig mange organisationer og NGO’er i træbranchen.

Det er utilfredsstillende, at der er så stor forskel på tværs af EU, men endnu mere bekymrende er det, at der tilsyneladende ikke er en plan for, hvordan EU-Kommissionen vil rette op på håndhævelsen og lukke de potentielle huller for import af illegalt træ. Sammen med vores europæiske kolleger i den europæiske træforening, ETTF, vil vi blive ved med at rejse kritikken over for EU-kommissionen, så vi undgår at det europæiske træmarked skævvrides.

I henhold til EUTR (artikel 20) skal Kommissionen senest 3. december 2015 gennemføre en evaluering af, hvordan forordningen fungerer, og om den er i stand til at forhindre, at ulovligt fældet træ bringes i omsætning på det europæiske marked.

Dansk Træforening ser frem mod denne revision, hvor et af de hovedelementer, foreningen vil bringe op, netop vil være flere tiltag for at sikre ensartet implementering.

Fakta om Dansk Træforening
Dansk Træforening er Danmarks brancheorganisation for træimportører, agenter og formidlere af træ.

Et centralt arbejdsområde for Dansk Træforening er at rådgive sine medlemmer til at efterleve EUTR’s omfattende krav til bl.a. sporbarhed og risikoanalyse.

Dansk Træforening ønsker at fremme handel med træ fra bæredygtigt forvaltede skove og tager skarp afstand fra illegal hugst, videreforarbejdning og salg af illegalt træ.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079