23948sdkhjf

Historik plager vinduesproducent

Idealcombi har masser af plads, men alligevel problemer med at tiltrække maskinsnedkerlærlinge til fabrikken i Thy. Møbelbranchens kollaps i området skræmmer de unge væk, lyder en forklaring.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Den nordvestjyske vinduesproducents ønske om at have 10-12 maskinsnedkerlærlinge i produktionen i Thy, hvor der er omkring 400 mand ansat, har lange udsigter.

- Det er et problem, at der ikke uddannes maskinsnedkere i Thisted. Det nærmeste er Skive Tekniske Skole, og det er dem, vi har svært ved at tiltrække. Dernæst følger, at uddannelsen til maskinsnedker ikke er så populær som en uddannelse til eksempelvis tømrer eller automekaniker. Og det, har jeg på fornemmelsen, kan skyldes møbelindustriens kollaps i området, som har givet uddannelsen et dårligt rygte, siger økonomidirektør hos Idealcombi, Martin Søgaard, til Nordjyske Stiftstidende.

Direktøren har også en stikpille til de unges magelighed. Han mener ganske enkelt, at flere vælger skolepraktik i Skive frem for at skulle pendle til en praktikplads i Thy.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079