23948sdkhjf

En stol på størrelse med en øldåse

De danske iværksættere Mono+Mono Design var tirsdag blandt finalisterne i Creative Business Cup med en ganske opsigtsvækkende festivalstol.
Tirsdag faldt afgørelsen i de uofficielle danmarksmesterskaber for kreative iværksættere, Creative Business Cup, i København.

15 kreative iværksættere har dystet om en plads i den internationale udgave af Creative Business Cup, som afholdes i Danmark til november med deltagelse af over 80 lande.

Vinder blev virksomheden Grød for et anderledes, der rækker ud over grød som produkt og tænker i alle forretningsområder inden for grødkultur. Nummer tre i konkurrencen blev Mono+Mono Design for en sammenklappelig stol, der ikke fylder mere end en øldåse. Virksomheden fik denne udtalelse med sig på vejen fra juryen:

- En stol der springer ud af en folder på størrelse med en øldåse. Det er et produkt, som udstråler kreativitet, og der er et stærkt team, som er klar til at lytte og en forretningsplan, der er klar til udvikling. Produktet har både markedspotentiale og kreativ højde. Teamet har gennemtænkt, hvordan de vil sælge produktet, og salget er sket allerede inden stolen er i produktion. Vi tror på, at det er pengene værd.

Læs mere om idéen og konceptet på monoplusmono.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236