23948sdkhjf

FSC Danmark slår et slag for synligheden

Sammen med virksomheder og organisationer over hele landet sætter FSC Danmark i denne uge ekstra fokus på FSC og certificering af træ.
FSC Ugen er FSC Danmarks årlige kampagne særligt rettet mod danske forbrugere. Fra 7.-13. april vil FSC-mærket blive gjort ekstra synligt rundt omkring hos landets forhandlere af træ- og papirprodukter, i dagblade og ugeaviser og hos miljøorganisationer.

Undersøgelser viser, at halvdelen af danskerne genkender FSC-mærket, og at et stigende antal bevidst går efter FSC, når de køber møbler og papirvarer. Alligevel oplever FSC Danmark, at FSC-produkter ikke i tilstrækkelig grad er synlige. Derfor dedikeres uge 15 til at bringe opmærksomhed på FSC-certificerede produkter, så mærket bliver mere nærværende og endnu stærkere i forbrugerens bevidsthed.

- Det er rigtig positivt, at mange forbrugere genkender FSC-mærket. I takt med den høje kendskabsgrad skal vi så også sørge for at gøre det så let som muligt for forbrugerne at finde produkterne på hylderne. Vi håber samtidig også, at FSC Ugen kan være med til, at endnu flere får øjnene op for mulighederne for at købe FSC-mærkede produkter, udtaler Ida Rehnström, kommunikationsansvarlig i FSC Danmark.

22 virksomheder og organisationer deltager i FSC Ugen 2014, og de er alle med til at gøre kampagnen større end tidligere år.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095