23948sdkhjf

Succeskoncept gentages i Milano

Fællesstanden ’Danish Livingroom’ indtager i denne uge Milano-messen for tredje gang. 25 danske møbel- og designvirksomheder er med.
Klassisk design møder det innovative, når 25 danske designvirksomheder samles på fællesstanden ’Danish Livingroom’ under denne uges Salone Internazionale del Mobile i Milano.

Dansk design karakteriseres af en holistisk tilgang, hvor møbler og belysning integreres med arkitektur og dagligdagens designelementer. Visionen for ’Danish Livingroom’ er der at fremvise de danske designvirksomheders kreationer i en dansk ’living’ kontekst.

Dette års udstillingen er designet af Line Falk – en upcoming spatial designer og co-founder af design fællesskabet thefolio.org (tidligere Made In School).

- Danish Livingroom 2014 er et gensyn med den nordiske sjæl – i år bliver vore gæster mødt med farverige fortolkninger af danske ’living rooms’. Vi mikser de tidløse mesterværker med nye, innovative og eksperimenterende design. Der er håndlavede træobjekter og smukke tekstiler i skønne, intense farver, der i samspil med tableauer af porcelæn, glas, messing og kobber accessoires, fortæller en historie om menneskene, som bor der. Udstillingen er indrettet som et stemningsfuldt dansk hjem for at byde vore gæster velkomne, for at begejstre og betage dem og for at give dem en bid af dansk living, forklarer hun.

Den nordiske ånd bliver genopfundet
En rundtur på standen skal give fornemmelsen af at være på besøg hos kreative og unge par, der har indrettet sig på en opfindsom måde med fokus på de hyggeskabende detaljer i hjemmet. Udstillingen skal afspejle, at danske unge ikke er bange for at indrette sig utraditionelt og gøre den mere personlig.

- Den nordiske ånd bliver genopfundet i Danish Livingroom 2014, og vi sætter fokus på unge, kreative menneskers fortolkninger af danske stuer. Standen bliver et stemningsfyldt opholdsområde med et godt flow, hvor gæsterne har lyst til at sætte sig i møblerne og nyde kvaliteten af dansk design, siger Line Falk.

128-årig viser nye sider
Blandt udstillerne på fællesstanden er Brdr. Krüger, der tager til Milano for at vise nye sider af sig selv. Den familieejede virksomhed har hidtil mest været mest kendt for at producere møbelklassikere af Hans Bølling og Nanna Ditzel, men tager nu et skridt i en ny retning.

Det sker med lancering af to helt nye møbler, skabt i samarbejde med toneangivende designere; ’Ferdinand Lounge Chair’, designet af danske OeO Design Studio, og ’Lune Lamp’, designet af norske Sverre Uhnger.

Deltagende virksomheder på Danish Livingroom 2014:
Addinterior, Anour, Applicata, Askman Furniture, Bell Xpress, Brdr. Krüger, byKato, Design Letters, dk3, EO Denmark, Erik Jørgensen, Fraster, Frost, HMS Furniture, Louise Roe, Nordic Tales, Norr11, One Copenhagen operated by seacreed service, OX Denmarq, Sibast Furniture, Snedkergaarden Them, Thors-Design, Vermund, Vifa og Wallume.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11