23948sdkhjf

Forårsoptimisme i Idemøbler

”Vi har travlt, og vi har brudt kurven og er begyndt at ansætte igen”, siger administrerende direktør Michael Christiansen.
Stagneret og kriseramt. Sådan har boligmarkedet længe været omtalt. Men spørger man hos Idemøbler er det så småt ved at lysne.

Møbelkæden har udvidet sit varesortiment og investeret i bedre træning af medarbejderne, og disse tiltag har skabt fremgang.

- Det går godt for Idemøbler. Vi har travlt, og vi har brudt kurven og er begyndt at ansætte igen. En stor del af fremgangen skyldes, at vi har fået flere og bedre varer i vores butikker, og at vi har klædt medarbejderne bedre på som møbelrådgivere og sengeeksperter, siger administrerende direktør Michael Christiansen.

Idemøbler har gennem flere år kæmpet med store underskud. Kæden indgår sammen med Ilva i Iddesign, som sidste år fik en kapitaltilførsel på 215 mio. kr., da Jysk-koncernen overtog 80 procent af aktierne i selskabet. Den nye ejerstruktur har skabt øget optimisme om den fremtidige udvikling, og ledelsen meldte i efteråret ud, at man forventer et positivt resultat for 2013/14.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078