23948sdkhjf

Møbler skal bidrage til online-vækst hos Coop

Detailhandelskoncernen lancerer seks nye online-butikker. Målet er at fordoble internet-salget i løbet af et par år.
En ny strategi medfører nu, at coop.dk går fra at være én stor butik med et bredt udvalg til at være en familie af seks specialbutikker med et mere målrettet sortiment.

- Tiden er løbet fra, at man vil være alt for alle. I stedet vil vi være mere inden for en række områder, som vi ved, er vigtige for vores kunder. Derfor lancerer vi nu de seks første specialbutikker inden for det koncept, vi vil bygge vores fremtidige online strategi på, siger salgsdirektør Brian Andersen.

Det nye Coop.dk har premiere den 24. marts og omfatter blandt andet en ny bolig-butik, hvor den populære serie af relancerede FDB-møbler vil indgå. Ifølge Brian Andersen vil Coop i første omgang satse på de modeller, som blev sendt i handlen sidste år, men senere på året planlægges en udvidelse af sortimentet.

- Vores boligbutik vil løbende blive udvidet med både egenproduktion og eksterne brands. Hvis jeg var en del af møbelbranchen, ville jeg nok holde øje med, hvad der sker henover efteråret, siger han til Wood Supply.

Fordobling af omsætningen
De seks nye onlinebutikker er Bolig, Haveliv, Legetøj, Cykler, Baby og Vin. Med konceptet vil Coop udnytte internettet til at skabe en familie af fagbutikker, der kan tage markedsandele fra den traditionelle faghandel.

- Vores mål er inden for de næste par år at fordoble coop.dks omsætning, der i dag er på et pænt trecifret millionbeløb, siger Brian Andersen.

De fleste varer kan bestilles som ’Click and Collect’ – det vil sige afhentning i de 700 Kvickly-, SuperBrugsen-, Dagli´Brugsen- og LokalBrugsen-butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079