23948sdkhjf

Det nye tekstile møbel

13 studerende fra Kunstakademiets Designskole har udforsket det tekstile materiales muligheder. Udstillingen kan opleves på næste måneds Stockholm-messe.
Når Stockholm Furniture & Light Fair løber af stablen i dagene 4. - 8. februar er Kunstakademiets Designskole repræsenteret af 13 designstuderende og kollektionen ”Made”.

- Vi udstiller 14 møbler designet af udvalgte studerende. Møblerne er udviklet under projektet ’Det Nye Tekstile Møbel’ og det har resulteret i 14 vidt forskellige møbler; nogle tager udgangspunkt i kroppens anatomi, nogle eksperimenterer med det tekstile materiales muligheder og andre udforsker grænserne ved definitionen af tekstil, fortæller de studerende via KAKD’s hjemmeside; dkds.dk.

Ifølge institutleder for Bygningskunst og Design, Mathilde Aggebo, lægger skolen vægt på, at studerende kommer ud blandt erhvervslivet, mens de stadig studerer. Deltagelsen i Stockholm skaber synlighed – ikke blot for de studerende og skolen, men for den danske møbelbranche, dansk eksport og dansk talentmasse.

- Stockholm Furniture & Light Fair er den største møbel- og designudstilling i Norden i disse år, og det er vigtigt for os som førende uddannelse indenfor design at være til stede og præsentere vores bud på fremtidens møbeldesign, siger Mathilde Aggebo.

- Det er i høj grad praksisbenet i uddannelsen vi understøtter og flere af vores studerende møder fremtidige samarbejdspartnere på udstillingen, andre får en praktikplads og andre igen får øjnene op for nye produktionsmuligheder eller forskellige måder at udvikle en forretning på, siger hun.

Som led i projektet og udstillingen er der oprettet et website, der fortæller historien bag møblerne. Læs mere på http://made-kadk.com/

Kunstakademiets Designskole er en del af KAKD - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078