23948sdkhjf

Storordre til jysk inventarfirma

En stor international medicokoncern køber møbelsystemer hos Labflex for en kvart milliard kroner – en tiltrængt ordre i en svær tid for den danske inventarproducent.
Efter et samlet tab på omkring 300 mio. kr. i løbet af ni år ser Labflex igen positivt på tilværelsen. Virksomheden skal over de næste to år levere møbelsystemer for en kvart milliard til en stor medicovirksomhed

Administrerende direktør Malte Foghsgaard vil ikke nævne navne, men ifølge dagbladet Børsen er der tale om schweiziske Novartis. Ordren kan blive den første af flere.

- Det er ikke nogen enlig svale. Jeg tror nærmere, at der bliver tale om en hel flok, siger Malte Foghsgaard.

Han forklarer fremgangen med, at det er lykkedes at ændre fokus i Labflex fra produkt til løsning. Resultatet i 2013 bliver det bedste siden Malthe Foghsgaards tiltræden i 2009, men de gennemførte tiltag ventes først for alvor at slå igennem i 2014 og 2015.

- Det er et led i vores internationaliserings strategi. Den omstilling har vi skulle foretage i et nedadgående marked, hvor der også har været en finanskrise, så det har ikke gjort det nemmere for os, fortæller Malte Foghsgaard til Børsen.

Labflex Group fremstiller inventar til laboratorie-, industri- og uddannelsessektoren. Virksomhedens viden er samlet i to kompetencecentre; laboratorier og uddannelse. Alle Labflex’ møbler produceres i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094