23948sdkhjf

Kort Nyt fra træ- og møbelindustrien

Wood Supply har samlet stort og småt fra branchen. Læs i dag om Kinnarps, Idemøbler og My Home samt en ændring af Californiens kemikalielov, der har betydning for polstrede møbler.
Største produktsatsning nogensinde
Kinnarps har netop gennemført sin mest omfattende produktlancering til dato. Det er sket i erkendelse af, at den moderne arbejdsplads er under konstant forandring i disse år.

- Vores målsætning er at skabe bedre og mere effektive arbejdspladser, med produkter som er både bæredygtige og økonomisk attraktive for virksomhederne. Det er ingen nem kombination, men i Kinnarps har vi mange års erfaring i at få det til at lykkes, og det er dette års store lancering også et fint bevis på, siger adm. direktør for Kinnarps Danmark A/S, Søren Stryhn.

Der er tale om hele 13 møbelserier, som enten er helt nye, eller opdaterede udgaver af tidligere serier.

Californien vedtager en ny udgave af TB 117
Californien har vedtaget en revision af den næsten 40 år gamle TB 117 gældende fra 1. januar 2014. TB 117 indeholder krav, prøvningsprocedurer og udstyr til prøvning af brændbarheden af materialer til polstrede møbler.

Baggrunden er, at adskillige studier har dokumenteret sammenhænge mellem flammehæmmere og cancer og andre sygdomme.

Ifølge guvernørens pressemeddelelse kræves i den nye udgave anvendelse af en interliner og prøvninger af kombinationer af alle indgående materialer. Den hidtidige udgaves prøvning med åben flamme for fyldmaterialer, fx skum findes ikke i den nye 2013 udgave, fortæller Kjeld Bülow fra møbelindustriens serviceorganisation, Furn-tech.

I relation til den nye TB 117 skal det bemærkes, at brugen af flammehæmmeren TRIS ikke er tilladt i henhold til Californiens kemikalielov, Proposition 65.

Download dokumenterne om TB 117 på http://www.bearhfti.ca.gov/about_us/tb117_2013.pdf og om Proposition 65 på http://oehha.ca.gov/prop65/prop65_list/f...

Idemøbler udvider i Viby
Idemøbler på Viby Torv slår den 28. november dørene op for et udvidet og moderniseret bolighus. Der er gravet ud til 1.000 nye kvadratmeter i kælderetagen, og det betyder, at butikken nu dækker et areal på 4.500 kvadratmeter. (Kilde: Århus Stiftstidende).

Mere plads til My Home
My Home på Lundholmvej i Holstebro har overtaget nabobutikken, der har stået tom, siden Biva gik konkurs i sommer. Dermed udvides butiksarealet med 400 kvadratmeter til tæt på 1.000 kvadratmeter. (Kilde: Holstebro Onsdag).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172