Nanoregister er gråspurvejagt med kanoner
Det er meningsløst og overflødigt at etablere et dansk nanoregister, lyder kritikken fra byggeriets brancheorganisationer.
"Vi skal sørge for, at der er styr på sikkerhed, sundhed og miljø, når nanomaterialer bruges. Et vigtigt skridt på vejen er viden om, hvor nanomaterialer bruges og findes. Derfor er det en god idé at lave en nanodatabase," siger miljøminister Ida Auken. (Fotograf: Claus Bjørn Larsen)
Af Stefan Buur Hansen
Sådan lyder modtagelsen af det nanoregister, som miljøminister Ida Auken (SF) præsenterede tirsdag i sidste uge, fra et par af erhvervslivets toneangivende brancheorganisationer.
- Vi er ikke så meget til national lovgivning på det her område, og vi så hellere, at man arbejdede med en fælles, europæisk lovgivning. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken her i Danmark ved at indsamle en masse viden, som man allerede har i forvejen, for det vil bare ligge virksomhederne til last, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, til Wood Supply.
Dumt at rive haven med en børste
Han henviser til, at man i eksempelvis Frankrig allerede er længere fremme med registreringen af nanomaterialer, hvorfor det vil være oplagt for Danmark at trække på erfaringerne herfra.
- Vi vil have mest muligt miljø for pengene. Derfor opfordrer vi til, at man fokuserer registret på de ting, der potentielt er farlige ud fra den viden, man allerede har. Der er ingen grund til at rive hele haven med en lille børste, hvis man ved, at det er ovre i hjørnet, problemerne befinder sig, siger Simon Stig-Gylling, som også opfordrer til, at registret koncentrerer sig om produktgrupper i stedet for enkeltprodukter.
Heller ikke hos Dansk Erhverv falder man på halen over det nye, danske nanoregister, som efter planen træder i kraft til foråret.
- Dansk Erhverv er enig i, at der skal skabes klarhed om, hvorvidt nanopartikler udgør en risiko for sundhed og miljø. Vi har dog tidligere påpeget, at Danmark bør håndtere nanoregistrering internationalt gennem EU i REACH-forordningen. Derfor mener vi også, at det er meningsløst, at lave et nationalt register, når EU sandsynligvis er på vej med et EU-register, siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøchef i Dansk Erhverv.
Mulig konkurrenceforringelse for danske virksomhederMiljøminister Ida Auken understreger, at nanoregistret skal opbygges med ”så lidt administrativt bøvl som muligt” for virksomhederne, men Dansk Erhverv forudser alligevel en del bureaukratiske besværligheder, som i sidste ende kan vise sig at være konkurrenceforvridende.
- Hos Dansk Erhverv mener vi, at der bliver brug for en individuel vurdering hos myndighederne fra gang til gang. Et eksempel kan være produkter, som indeholder farvepigmenter, der kan indeholde nanopartikler. I nogle tilfælde kan f.eks. blækpatroner eller farveblyanter indeholde en mængde nanopartikler, der kræver, at de nanoregistreres i Danmark, selvom de overholder alle regler, siger Jakob Lamm Zeuthen og fortsætter:
- Dermed vil helt lovlige produkter pludselig ende på den danske nanoliste, og det giver danske virksomheder en konkurrenceforringelse, især hvis man skal bruge en masse ressourcer på enten at få oplysningerne hos producenten i Fjernøsten eller på at overbevise de danske myndigheder om, at man ikke er i stand til at fremskaffe disse for at få dispensation.
Det danske udkast til nanoregistret er netop nu i høring i EU, og hvis det får grønt lys herfra, ventes det at træde i kraft til marts 2014.