23948sdkhjf

Verden skal ikke ses gennem et nøglehul

Henrik Thorlacius-Ussing har altid været fascineret af træ, men valgte alligevel at tage en omvej, før han kunne sætte sig i direktørstolen hos Lindenborg Gods A/S.
Træ er en vigtig del af Henrik Thorlacius-Ussings liv. Professionelt beskæftiger den administrerende direktør for Lindenborg Gods A/S sig naturligvis dagligt med den helt særlige organisme, som virksomheden, gennem en række datterselskaber, dækker, fra frøet sås til træet sælges i tømmerhandlen.

Men også privat betyder træ meget for Henrik Thorlacius-Ussing, som blot til eksempel bor i et træhus, han har ladet bygge, på en 63 hektar stor landbrugsejendom i udkanten af Rold Skov. Alligevel var det langt fra sikkert, at træet skulle blive hans skæbne, da en ung Henrik Thorlacius-Ussing skulle vælge sin vej i livet.

- Min far var skovridder, og han forbød mig at følge i hans fodspor. Han mente ikke, der var en fremtid i faget, så jeg endte med at uddanne mig til civilingeniør samt HD i regnskab. Når jeg ser tilbage på det i dag, havde min far nok ret, for hvis jeg var startet med at arbejde med træ, havde jeg sikkert været et andet sted i dag, ræsonnerer Henrik Thorlacius-Ussing.

Tidshorisont på 100 år
Efter endt uddannelse arbejdede han i knap 10 år med management og som virksomhedskonsulent for alt fra rejsebureauer til pengeinstitutter. Arbejdet bestod især i at fokusere på ledelsessystemer, hvor opgaven var at finde ud af, hvordan en ledelse får den rette information som baggrund for at træffe de rette beslutninger.

Henrik Thorlacius-Ussing nåede også at arbejde i Skotland, hvor en del af jobbet foregik på en virksomhed med relation til træindustrien. Og da muligheden bød sig for at blive direktør på Nørlundfonden, slog han til. Her sad Henrik Thorlacius-Ussing i cirka seks år, før jobbet som direktør for Lindenborg Gods i 1997 stod åbent.

- Da jeg tog jobbet, havde jeg muligheden for at vælge en meget stor virksomhed, som også arbejder med træ, i stedet. Det endte jeg med at vælge fra, fordi jeg godt kan lide at arbejde på en mindre målestok. Det er fascinerende, at der hører en skov med til det her arbejde, for det gør, at jeg skal arbejde med en planlægningshorisont, som ofte er på 50 eller 100 år. Det er i virkeligheden ret sundt, siger Henrik Thorlacius-Ussing i dag om valget.

Forretning frem for alt
Direktørjobbet hos Lindeborg Gods byder på en afvekslende række af udfordringer, da koncernen som nævnt råder over flere datterselskaber i form af et savværk, en trælasthandel, et skovselskab og en avlsgård. Desuden barsles der med planer om udlejning af det historiske slot, så virksomheder og eventuelt privatpersoner kan afholde eksklusive møder – eventuelt kombineret med jagtture og andre forretningsudflugter i mondæne rammer.

Henrik Thorlacius-Ussing er derfor langt fra nogen ensporet træmand, der bruger det meste af sin tid på at lytte til fuglefløjt i skovene.

- Jeg kan sagtens finde på at gå en tur i skoven og den øvrige natur i weekenden, men til daglig er det meget sjældent, at jeg er i skoven. Selv om jeg elsker at opholde mig i naturen, så driver vi altså skov ud fra en devise om, at det er en virksomhed. I sidste ende skal vi tjene penge på det, fastslår han.

Skovene er nemlig ikke Henrik Thorlacius-Ussings eneste passion. Interessen for virksomhedsledelse hænger fortsat ved, og har med tiden ført forskellige titler med sig. Henrik Thorlacius-Ussing har således tidligere siddet i forretningsudvalget hos DI samt i bestyrelsen hos DA, hvor han også var viceformand.

Ser på omgivelserne gennem et nøglehul
I dag er der skåret en smule ned på repræsentantskaberne, så Henrik Thorlacius-Ussing begrænser sig til at sidde i DI’s hovedbestyrelse samt at være formand for brancheorganisationen Træ- og Møbelindustrien (TMI) – foruden altså at have sæde i en række af virksomhedsbestyrelser.

- Jeg har stadig mange bestyrelsesmøder fordelt over året, og det er kun sundt, tror jeg. Jeg sidder i en række forskellige bestyrelser, hvor det handler om rene ledelsesbeslutninger, og på den måde undgår jeg at blive alt for fagspecifik. Tværtimod bliver jeg inspireret af at møde problemstillinger og udfordringer fra brancher, der intet har at gøre med træ, siger Henrik Thorlacius-Ussing og kommer samtidig ind på et af de felter, hvor han føler, at træ- og møbelindustrien som helhed kan forbedre sig.

- Jeg tror desværre, der er mange i træ- og møbelbranchen, som ikke får input andre steder fra. Derved risikerer man at se gennem et nøglehul, når man skal se på omgivelserne.

Omgivelserne fik for alvor opmærksomheden op for Henrik Thorlacius-Ussing i april, da han i forbindelse med en artikelserie om paradokset mellem antallet af arbejdsløse danskere samt antallet af ledige stillinger på de danske virksomheder udtalte, at der findes mange højt kvalificerede udlændige, som sagtens kan tage konkurrencen op med arbejdssøgende danskere.

Kommentaren faldt som en af flere udtalelser i en stort opsat artikel, der både ryddede forsiden på Berlingske samt udgjorde syv sider i avisens søndagstillæg med Lindenborg Gods’ planteskole som case. Og selv om Henrik Thorlacius-Ussing understreger, at Berlingske behandlede både ham og emnet sobert, kom det alligevel bag på ham, hvor heftige reaktioner, hans kommentarer medførte.

Takkede nej til TV-Avisen
Flere fagforbund kastede sig ind i en krig på ord mod Henrik Thorlacius-Ussings påstande om, at udenlandske arbejdere ikke står tilbage for de danske, mens hele den danske medieelite ønskede at få direktøren til at uddybe sit syn på svaghederne ved det danske arbejdsmarked, som han oplevede dem som direktør for planteskolen, hvor de ansatte primært stammer fra Litauen.

- Samme søndag som Berlingske bragte artiklen, ringede de fra DR og ville have mig i TV-Avisen og i det hele taget kimede telefonen løs med henvendelser fra alle mulige medier. Jeg kunne have været i de fleste tv- og radioshows, men det havde jeg ingen interesse i. Jeg havde sagt, hvad jeg ville, og så følte jeg egentlig, at andre måtte tage over, så det ikke endte som en personsag om mig eller planteskolen. Desuden ville skæbnen, at jeg havde fået et enormt hold i ryggen samme weekend, så jeg var egentlig forhindret i at deltage i noget af det, konstaterer Henrik Thorlacius-Ussing med et grin.

Nye emner har siden overtaget dagsordenen på den danske mediescene, og det passer tilsyneladende Henrik Thorlacius-Ussing fint, at han ikke længere står midt i rampelyset. For selv om han til daglig bestrider flere indflydelsesrige poster, er magten eller opmærksomheden ikke i sig selv et mål.

- Det er ikke noget, jeg har gjort noget særligt for at opnå eller som jeg gør noget særligt ud af. Det er ikke opstået ud fra et behov om, at jeg skal blande mig, men det handler snarere om, at jeg gerne vil have erfaringer og input udefra, forklarer Henrik Thorlacius-Ussing.

Tre hurtige spørgsmål til Henrik Thorlacius-Ussing
Mange mennesker i træ- og møbelindustrien har et ambivalent forhold til en stor kæde som Ikea. Kan du finde på at handle der?

- Ikea har slået mange virksomheder ihjel, men de har også holdt mange i gang. Så man kan sagtens få mig at se i Ikea en lørdag eftermiddag. Men så er det i en uniform, der passer dertil, hvilket vil sige cowboybukser og T-shirt.

En stor del af dit arbejde foregår på et kontor og handler om tal og budgetter. Hvor meget ved du egentlig om træ?

- Jeg er nødt til at kunne tage en faglig diskussion med både direktøren i tømmerhandlen og skovfogeden. Så hvis jeg var på besøg i din lejlighed, ville jeg godt kunne sige dig, hvilken træsort dit gulv er lavet af.

Hvilke interesser har du ved siden af passionerne for træ og virksomhedsledelse?

- Jeg kan godt lide at gå på jagt, men det er sådan set også en del af jobbet. Jeg har to ruhårede gravhunde, der fungerer både som kæledyr og jagthunde. Desuden rejser jeg meget med min familie (Henrik Thorlacius-Ussing er gift og har tre børn, red.), når der er tid til og mulighed for det, hvis ikke vi befinder os i et af vores sommerhuse i Ærtebølle eller Svinkløv.

Artiklen er en del af temaet Portræt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078