23948sdkhjf

Nyt overskud i PP Møbler

Vækst på eksportmarkederne har øget den samlede omsætning betydeligt i 2012, mens resultatet er gået en smule tilbage.
Omsætningen i Danmark var stort set uforandret, men takket være en offensiv strategi på eksportmarkederne formåede PP Møbler at øge omsætningen med 12 procent til 22,3 mio. kr. i 2012.

Resultatet er et overskud på 0,57 mio. kr. før skat mod 0,75 mio. kr. året før, og det er acceptabelt, vurderer ledelsen i selskabets årsrapport. Heraf fremgår det endvidere, at 2013 er indledt på fornuftig vis, hvilket danner grobund for en vis optimisme – både med hensyn til omsætning og indtjening:

- Den væsentlige fremgang i omsætningen forventes at kunne fortsætte i 2013, og der er allerede i årets første måneder realiseret en betydelig stigning i ordreindgangen, således at det anses for realistisk yderligere at forbedre indtjeningen, lyder det i årsrapporten.

Trods fremgangen forventer PP Møbler, at indeværende år vil byde på fortsat stram likviditet i forbindelse med afvikling af leverandørgæld samt udgifter til salgsaktiviteter og investeringer i produktionen. Der er dog indgået aftale med en væsentlig kreditor om fortsat supplerende finansiering i 2013, hvor PP Møbler budgetterer med overskud for tredje år i træk.

- Ledelsen forventer således det forsvarligt at se med forsigtig optimisme på fremtiden, ligesom det forventes at kunne fremskaffe tilstrækkelig likviditet til den fortsatte drift og overholdelse af selskabets forpligtelser over for långivere og øvrige samarbejdspartnere, skriver PP Møbler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094