23948sdkhjf

Bloomingville i eksplosiv udvikling

Øget aktivitetsudvikling betyder, at Bloomingville kort tid efter indflytning i nyt domicil, allerede er i pladsmangel.
Bloomingville, der designer og brandudvikler boliginteriør og møbler til engrossalg, har i 2012 øget sin omsætning og forbedret sit resultat før skat fra godt 2,8 mio. kr. i 2011 til knap 4,2 mio. kr. i 2012.

Især i årets andet halvår var udviklingen positiv, drevet af nogle succesfulde kommercielle kollektioner, forklarer selskabet i tillæg til sin regnskabsopgørelse.

Vokser fra nye rammer
Flere af de udviklingstiltag, som blev påbegyndt først i 2012, viser allerede gode resultater ved årets afslutning, lyder det videre fra ledelsen og det i sådan en grad, at virksomheden allerede kort tid efter indflytning til nyt domicil ved Herning-Silkeborg-motorvejen oplever pladsproblemer. Bloomingville forventer derfor at påbegynde en lagerudvidelse inden længe.

En ny B2B webshop, som blev implementeret i april måned 2012, har ligeledes været en succes og man vil videreudvikle denne platform løbende til gavn internt såvel som eksternt.

Ekspansiv strategi
Bloomingville ønsker fortsat at vokse organisk gennem lancering af nye egne brands, men derudover ligger der også planer om at købe sig til flere nye brands. Virksomheden ligger ved regnskabsafslutningen i aktuelle forhandlinger om køb af brands og aktiviteter, oplyses det.

Det er især den positive pengestrøm i selskabet, som skal finansiere nye opkøb og den videre ekspansion.

I efteråret 2013 barsler virksomheden med sin første accessorieskollektion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094