Fra håndtegninger til hyperrealisme

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

Visualiseringer har længe været en fast del af arkitekternes værktøjskasse. Udvikling er gået fra håndtegninger over 3D-renderinger til Hyperrealisme som det nye sort.

Arkitekter benytter visualiseringer for at formidle deres visioner for bygherrer, brugere, borgere og andre interessenter. Tidligere tiders håndtegnede perspektiver med blyant eller akvarel er i dag er erstattet af 3D-renderinger efterbearbejdet med Photoshop. En af de nyeste trends inden for visualiseringer er “Hyper Realism”, som i høj grad bidrager til at skabe stemninger, uden at vise glansbilleder fyldt med glade mennesker og fuld sommer. Hyper Realism viser ofte, hvor smuk arkitekturen kan være på en regnvåd morgen.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige software-programmer håndterer visualisering. Nogle er rendyrket render-software, andre giver mulighed for at opbygge 3D-modellen, mens atter andre er omfattende BIM-programmer, som også indeholder hele tegningsmaterialet fra skitsering til aflevering af hovedprojekt.

Vælg program efter behov
Første program er ARCHICAD, der indeholder CineRender, som bygger på renderings-motoren fra Cinema 4D. ARCHICAD har indbygget visualiserings-funktion og fungerer til både Mac og Windows. Fordelen ved at visualisere med ARCHICAD er, at man renderer direkte fra BIM, så illustrationer i tegningsmaterialet automatisk opdateres i takt med projektet udvikles.

Det er også muligt at erstatte den indbyggede CineRender i ARCHICAD med f.eks. Maxwell, der er en avanceret lys-simulator, der installeres som et plugin til f.eks. ARCHICAD, Sketchup og Rhino. Udover at gengive lys med helt utrolig præcision, opbygger Maxwell billedet, så det langsom bliver skarpere og skarpere. Man kan altså stoppe, når man synes den nødvendige kvalitet er nået.

En anden mulighed er det rendyrkede high-end visualiserings-program Cinema 4D, som giver næsten ubegrænsede muligheder for at styre sine visualiseringer. Cinema 4D minder langt hen ad vejen om f.eks. 3dsMAX, men er langt billigere og fungerer til både Mac og Windows.

Rhino er også et godt modellerings-program. ARCHICAD kan eksportere sin 3D-model direkte til Rhino, så selv om man benytter BIM er Rhino ikke udelukket.

Et alternativ til Cinema 4D er Artlantis, som er et yderst prisvenligt og intuitivt visualiseringsprogram. Artlantis fungerer både til Mac og Windows og har bl.a. plugins til både ARCHICAD, Revit, Sketchup og Rhino, som gør det let at overføre sine 3D-modeller. Kvaliteten af visualiseringer i Artlantis når ikke helt op på hverken CineRender i ARCHICAD eller Cinema 4D, men det er let at lære og koster ikke det helt store – så det kan være en rigtig god løsning for den ikke alt for krævende 3D-kunstner.

Real time renders er det nye sort
Generelt går trenden mod modeller der skabes i “real time”, så man selv vælger hvor man vil stå og i hvilken retning man vil kigge. Et godt eksempel på dette er BIMx, hvor 2D-tegninger og 3D-model gøres let tilgængelig på f.eks. en smartphone eller en tablet. Men der er også andre gode eksempler på, hvordan “real time” visualisering giver mening. En af de nye “real time” renderings-programmer er TwinMotion, som importerer 3D-modellen fra f.eks. ARCHICAD eller Revit. I Twinmotion kan man let skabe en god atmosfære med græs, buske, mennesker, cyklister, træer og fugle, som bevæger sig intelligent i forhold til deres omgivelser.

Valget er dit
Det er altså ikke manglende software, som gør det svært at skabe smukke visualiseringer. Hvad skal man så vælge? Det er op til den enkelte og pengepungen. Men det kan ofte være en god idé, at starte med en simpel løsning, hvis man ikke har den store erfaring... 

Dette er en forkortet udagve af Thomas Graabæks Blogindlæg på BIM Equitys bloggen. Læs den fulde version.  

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.098