23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Montering af solpaneler

Få monterings- og beregningsmetoder til opsætning af solpaneler på tage i henhold til bygningsreglementets krav.

TRÆfakta 11 - Montering af solpaneler
Opsætning og montering af solpaneler på tage skal foretages, så bygningsreglementets krav til bygningskonstruktioners sikkerhed mod bl.a. nedstyrtning og kollaps af tagkonstruktioner bliver overholdt.

Derfor skal der ved opsætning af solpaneler være sikkerhed for, at spær og underlag har den fornødne styrke, samt at de anvendte beslag og fastgørelser er korrekt dimensionerede, så gældende konstruktionsnormer overholdes.

Konkrete løsninger til montering af solpaneler
Formålet med vejledningen er at give konkrete løsninger til montering af solpaneler og indeholder vejledning om:

  • Spærenes bæreevne
  • Fastgørelsesmetoder
  • Forstærkning af spær
  • Udformning af beslag
  • Beregningsmetoder

Hvem kan bruge TRÆfakta 11?
Vejledningen henvender sig primært til projekterende og solpanelleverandører med viden og vejledning om placering, montering og statiske forudsætninger. Den kan også med fordel anvendes af tømrere, montører samt bygherrer og deres rådgivere til vurdering af, om der kan monteres solpaneler på en bygning og hvilke metoder, der vil være egnede.

> Læs TRÆfakta 11 - Montering af solpaneler

TRÆtips 01 - Opsætning af solpaneler
I tillæg til TRÆfakta 11, har Træinformation udgivet TRÆtips 01 - Opsætning af solpaneler, som henvender sig til husejere, og indeholder vejledning og gode råd om opsætning af solpaneler på énfamiliehuse, rækkehuse eller sommerhuse.

Erfaringer viser, at ikke alle monteringssystemer er lige gode, og mangelfuld montering kan blive en dyr oplevelse. Guiden giver derfor en række praktiske råd til, hvad det er vigtigt at se efter, før solpaneler bliver købt og opsat på énfamiliehuse, rækkehuse eller sommerhuse.

> Læs TRÆtips 01 - Opsætning af solpaneler

Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57009012
P nummer: 1002056252

Kontaktperson

Maria Nielsen
Salg og kommunikationsansvarlig
+45 45280333 mn@traeinfo.dk

Send til en kollega

0.063