23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bevar vækstdagsorden

Brancheforeningen Danske Byggecentre, der repræsenterer landets byggecentre, er overordnet tilfredse med regeringens finanslovsforslag, der indeholder rigtige gode takter.

Eksempelvis det skærpede fokus på erhvervsudvikling i yderområderne samt løftet om genindførsel af BoligJobordningen er blevet indfriet. Til gengæld deler foreningen ikke regeringens vurdering af, at der er økonomisk vækst, der er så fremtrædende, at den er selvbærende, hvorfor der fortsat må være fokus på at understøtte den politisk.

Selvom Brancheforeningen deler de øvrige erhvervsorganisationers positive indtryk af regeringens finanslovsforslag, er vi dog lidt bekymrede for, at den vækst, der bliver talt om, ikke rigtig er selvbærende – og slet ikke uden for Københavns porte, hvor ca. 80% af vor medlemmers forretningerne og omsætning ligger. Det er tydeligt, at den vækststigning, der har været i Hovedstadsområdet og landets større byer, er blevet elimineret af fortsat stilstand i landets øvrige egne. Senest illustreret ved byggecentrenes omsætning der ikke er vokset siden 2012.

Som brancheorganisation for landets byggecentre er vi rigtig glade for, at regeringen lever op til sine valgløfter om at løfte væksten i yderområderne. Diskussionen om en mulig overophedning af økonomien har skuret noget hult, når vi dagligt taler med medlemmer i de mindre byer, der ikke har set meget til opsvinget, siger adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Rigtig positivt med grøn BoligJobordning – men udgiften er sat alt for højt
Et andet vigtigt element i finanslovsforslaget er videreførelsen af BoligJobordningen. Det er også rigtig godt for erhvervslivet og byggeriet i yderområderne. Hos Danske Byggecentre hilser man desuden den grønne tilgang velkommen.
BoligJobordningen har - ikke overraskende – vist sig at være ganske effektiv til at få boligejerne i gang med at tænke i energirenovering, så det ligger lige til højrebenet, at den får det fokus.

Det er dog problematisk, at den nye regering ikke har udfordret den tidligere regerings politiske beregninger af udgifterne og beskæftigelsespotentialet. Alene den anslåede reduktion i sort arbejde, ordningen medfører, finansierer næsten ordningen. Desuden må beskæftigelses-potentialet, og dermed selvfinansieringen også forventes, at være væsentligt højere end regeringen antager. Disse forhold burde regnes igennem og den øgede selvfinansiering kunne passende gå til en forhøjelse af fradraget.

Grundlæggende er det rigtig godt, at ordningen fortsættes. Det har vi længe ønsket, og vores medlemmer kan se en klar sammenhæng mellem ordningen og deres aktivitetsniveau. Men det er stadig lidt ærgerligt, at man ikke kigger mere kritisk på den tidligere regerings tal – og dermed de forventede indtægter fra ordningen. Indtægter der kunne bruges på at gøre ordningen endnu mere effektiv, ligesom vi har set i Sverige, siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031