23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kompositter på banen

Kompositter med træplast, glasfiber og kompositter baseret på biomasse. Ved tre ganske forskellige oplæg kan du høre om den nyeste udvikling på kompositfronten. Det foregår på konferencen den 4. september.

Der er stigende krav til materialer og komponenter i byggeriet, når det kommer til både miljø og energi. Kompositfronten er ingen undtagelse - her sker en konstant udvikling og forbedring af de anvendte materialer og metoder til produktion og performance.

På konferencen den 4. september kan du høre oplæg fra producenten Fiberline, der producerer pultruderet glasfiberkomposit (billedet), møbeldesignvirksomheden Muuto, der anvender en forbedret træplastkomposit til en ny række møbler, og Teknologisk Institut der arbejder med at udvikle byggematerialer baseret på biomasse som for eksempel halm.

Byggematerialer - konference
I fremtidens byggeri anvender vi de velkendte byggematerialer mere effektivt. Udviklingen af et grønnere byggeri er så således præget af en smartere anvendelse af byggematerialer og komponenter, frem for helt nye materialer. Dette er udgangspunktet for en konference som afholdes torsdag den 4. september på Teknologisk Institut med titlen Fremtiden er smartere og grønnere. Konferencen, som er tiltænkt producenter, arkitekter og rådgivere, dækker emnet om udviklingen af energieffektive og miljørigtige byggematerialer fra flere vinkler: krav, forskning og produktudvikling.

Sessioner om materialer og udvikling
Udvikling af kompositter har sin egen eftermiddagssession med tre oplæg om henholdsvis glasfiber, træplast og kompositter baseret på biomasse. Af andre sessions kan nævnes materialesessions om den seneste udvikling indenfor murværk, beton og træ - samt sessioner hvor du kan høre mere om certificering af dine byggematerialer og hvordan du kan få hjælp til at finansiere den nødvendige udvikling.

Læs mere om programmet og tilmelding her

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.031