23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Håndværkerfradraget glimrer ved sit fravær i vækstaftale

Den endelige aftale om en ny vækstpakke, indeholder en række gode initiativer, der gør det nemmere og billigere at være selvstændig erhvervsdrivende. Men de positive elementer gør det ikke op for, at håndværkerfradraget sløjfes.

Aftalen rummer mere end 90 initiativer, der skal være med til at øge dansk vækst, primært ved at reducere administrative byrder og effektivere virksomhedernes kontakt til offentlige myndigheder.
Desværre indgår en forlængelse af håndværkerfradraget ikke i aftalen. På trods af, at den allerede har skabt ca. 5000 af de danske arbejdspladser alle skriger efter.

Det er frustrerende at konstatere, at håndværkerfradraget er blevet sløjfet. Fradraget har vist sig som et en effektiv måde at skabe den vækst, politikerne og økonomien efterspørger. Det er der ikke tvivl om. Og effekten er umiddelbar. Vi skal således ikke vente fem år for at se om det har en positiv effekt, det er desværre tilfældet med mange af initiativerne i den nye aftale," siger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Godt med fokus på afbureaukratisering
Selvom håndværkerfradraget er et kæmpe tab, er der dog også gode elementer i aftalen. Der har været et ret markant fokus på at gøre det lettere at være erhvervsdrivende. Således er det blevet aftalt at reducere det offentliges sagsbehandlingstid med en tredjedel. Samtidig er man blevet enige om at reducere og harmonisere eksempelvis byggesagsgebyret på tværs af kommunerne. Desuden er der aftalt en generel byrdereduktion på to mia. i 2020 i forhold til niveauet i 2015.

Det er meget glædeligt, at politikerne har fokus på at gøre det nemmere for de små- og mellemstore virksomheder at drive virksomhed. Vi ved fra vores medlemmer, at mange, specielt mindre virksomheder, lider under de høje omkostninger, der er forbundet med ventetid og administration af krav fra det offentlige,” siger Palle Thomsen.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@danskebyggecentre.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.064